Busrejser til Alsace
Busrejser til Alsace - især under vinhøsten i september/oktober - bliver mere og mere populære blandt danskerne. Alsace - tysk Elsass - grænser mod nord og øst til Tyskland (Rhinen danner grænse mod øst), mod syd til Schweiz og mod vest til Lorraine, hvor det er Vogesernes højderyg, som danner grænse. Det er på størrelse med Lolland-Falster - 8.300 km2 - og har en relativ høj befolkningstæthed. Der bor omkring 1,8 million mennesker. Alsace er et udpræget sletteland, en del af Rhindalen, hvortil hører østskrænterne af Vogeserne. Højden i forhold til havets overflade går fra ca. 270 m ved den schweiziske grænse til ca. 160 m i det nordøstlige hjørne. I bjergområderne i Vogeserne når det flere steder op over 1000 m. Alsace er det udpræget landbrugsområde med agerdyrkning (herunder den berømte vinavl) i lavlandet og på den nedre del af bjergskråningerne. | Søgning |